Kærlighed faktisk

Vi viser kærlighed på mange sære måder.

Nogen tømmer genbrugsbutikker og sender dig posevis af tøj som alt efter øjemålets dagsform er mere eller mindre upassende i størrelse, form og farve.

Nogen bekymrer sig dagligt og højlydt om du nu spiser nok eller forkert, arbejder for meget, går for lidt eller bliver forkølet for tit?

Nogen ringer og udbreder sig i uhyrlige detaljer som deres
seneste valg af politisk parti/støvsuger/bil/ferie. Og ringer igen ugen efter og fortæller det samme igen.

Nogen bruger stor omhu og energi på at vælge den helt rigtige gave til dig. Men har ikke tid til at aflevere den personligt.

Nogen indkalder ideologiske forstærkninger før de inviterer dig på kaffe, formaninger, bibelcitater og kage.

Nogen ringer dig op og synger to-tone totalt falsk lige ind i dit øre.

Nogen står op kl 5.30 for at pakke te,mad, agn og stænger, sparke dig ud i bilen, og køre dig ud til vandet. Selv om de ved, du vil være simi-knotten (eller eddike morgensur) mindst til den første fisk er nettet.

Nogen lister alle dine fejl og mangler offentligt, evt. i alfabetisk rækkefølge.

Og så er der os som bl.a. laver mad til dine mærkedage så intenst at vi i dagevis vrisser af alle og ikke kan nyde festen ubetinget for bagkantsstress.

Men jeg tror faktisk Sønnens konfirmation blev OK alligevel.
Og når jeg husker at der ligger kærlighed bag er det ikke så svært at holde os alle ud. Ja måske enda holde lidt af de kejtede måder vi viser den på.